En mulig befrielse - kan jeg få alle tankespind og -spiraler ud af hovedet og ind i en blog? Kan jeg virkelig få fred i mit hoved og fokusere på andet end MIL, IKT, LMS, CSCL, MMD - forbandede TBF?!?!
Det her er første indlæg til opgaven på mit nyligt tilgåede MIL-studie: "Bloggen som refleksionsværktøj i egen arbejdspraksis", og jeg er lidt skeptisk. Opgaven er designet i overensstemmelse med hele setup'et. Det giver mening at bede os om at reflektere over egen praksis ved hjælp af bloggen. Og vi har da også diskuteret bloggens funktion i diverse fora i forløbet med at opbygge en fælles viden. Og jeg har læst om bloggens funktion. Og jeg bruger også bloggen i mit arbejde som folkeskolelærer. Og eleverne hader det efterhånden (mere om dette i et andet indlæg). Og jeg kan se en ide med bloggen. Men... jeg hader det - ligesom eleverne, siger de gør.
Så hvor er jeg? Jeg er lige der, hvor det gør ondt i en læreproces. Lige der hvor jeg ikke ved, om jeg skal gå til højre eller venstre (det bliver ikke nemmere af, at jeg er højre/venstreblind). Lige der hvor Illeris (2015) vil betegne min barriere som "Forsvar mod læring" - en nødvendighed for alle i det moderne samfund, fordi mængden af påvirkninger simpelthen overskrider, hvad vi mennesker kan rumme at forholde os til (Lulu-Ann var så venlig at bidrage med dette i vores forum "Online dialog som metode og laboratorium for læring").
Jeg kan næsten ikke forholde mit til ALT det, som rumsterer i mit hoved, OG at jeg skal have skrevet det ned i en blog. Og samtidig tror jeg på, at det vil give ro, give nye perspektiver på mine tanker (hvis nogen da kommenterer på dette) og forhåbentlig sætte det hele ind i mere strukturerede rammer. Det er nemlig meget flyvsk, ustruktureret og usammenhængende pt.
Elsebeth Sorensen skriver i metaforummet, "...at en af tankerne bag dette design netop ER at man skal nå hertil!" Tak for kaffe, Elsebeth. Jeg er nået hertil ;-)
I vores forum diskuterede vi, hvad vi stiller op med ikke-motiverede elever, når vi bruger teknologien til at designe en online dialog, der er kollaborativ, videnskonstruerende og demokratisk. Det blev ytret, at dialogen hurtigt enten går i stå, udebliver eller får karakter af ikke-fagligt indhold.
Jeg er motiveret! Jeg vil virkelig gerne denne uddannelse - og jeg betaler den af egen lomme. Det er motivation i sig selv! Og jeg har valgt den med omhu - jeg vil gerne blive dygtigere på det her område. Så motivationen er tilstede hos mig.
Jeg kan godt forstå de umotiverede unge mennesker, jeg møder til daglig. Jeg kan godt se, hvor problemet ligger hos dem - manglende ejerskab og en lærerrolle (mig), der ikke inddrager dem i en demokratisk kommunikativ proces. Jeg kan sagtens se, når jeg er styrende, kontrollerende og designer et læringsmiljø, der ikke inspirerer. Men her er det omvendt...
Her er jeg faktisk inspireret af det design, der er sat op til os MIL'er. Jeg kan overføre mange facetter/processer fra dette forløb til min egne design. Så modstanden fra min side ligger altså ikke i, at jeg ikke kan forstå/gennemskue designet.
Det er simpelthen en overskridelse af hvad mit hoved magter - eller måske en overskridelse af mit private tankespind? Jeg vil have mine tanker i fred?
Nuvel, jeg kan jo vælge HVAD jeg vil skrive i denne blog...
Bliver jeg en bedre lærer, når jeg selv bliver presset og oplever modstand og forvirring?
Jeg er inspireret af de mange, mange, mange indlæg, der er kommet i de seneste 14 dage. Og jeg oplever som flere har ytret en "information overload" - min hjerne er ved at sprænges af tanker, spørgsmål og ideer, jeg kunne tænke mig at afprøve. Jeg diskuterer af og til spørgsmål med kolleger, hvorfra jeg møder undren eller STOP! Denne problematik er også blevet vendt og drejet i et forum - modvilje hos lærere ift. teknologi. Senest var kommentaren fra en kollega, da jeg nævnte at vi måske i fremtiden også skal vurdere elevernes didaktiske design (remediering), at så skulle hun ikke være lærer mere!
Modstanden mødes altså fra mange hold og sider.
Hvad sker der hos os, når vi bliver "overloadet"? Det er et vilkår i det videnssamfund, vi lever i. Vi er nødt til at lære at navigere i dette kaos og inferno af konstante (ligegyldige) informationer og viden. Vi er nødt til at lære, at læring handler om en evig "browsen" og selektion i informationer. Vi skal være "informationskompetente" (Gynther, Blended Learning, 2005).
Jeg betegner mig selv som informationskompetent. Jeg er god til at browse og selektere - jeg kan godt navigere i kaosset, men det ændrer ikke ved faktum, at jeg er nået til et punkt, hvor jeg er overstimuleret ift. hvad jeg kan forholde mig til:
At skulle få alle mine tanker ud af hovedet og ind i en blog!
Refleksion over egen arbejdspraksis.
Heldigvis er jeg bevidst om denne modstand - og presser mig alligevel videre. Med en tro på at "skriblerierne" vil lette presset og modstanden, og at jeg i mit endelige oplæg vil kunne sammenfatte strukturerede tanker om min læringsproces i første modul med en holdning til, hvorvidt man kan bruge bloggen som refleksionsværktøj i egen arbejdspraksis.
Jeg vil ikke! Men jeg gør det...
*TBF = TreBogstavsForkortelser
Ak ja, hvad skal man da stille op med sådan en gang teknologimanitis; skal man overgive sig, kæmpe imod eller flyde med. Jeg bliver fanget i min egen iver, måske på samme måde som dig, bare på min måde.Den gode gamle sætning om, at jo mere man lærer, des mindre ved man ser ud til at passe godt på mig. Jeg bliver sulten efter mere viden, køber flere bøger, min TO DO liste vokser og vokser....
SvarSletMen modstand føler jeg nok ikke, jeg føler mig priviligeret at kunne dele og lære, det bliver jeg aldrig træt af. Måske er det kilden til energi....
Tank op og tænk...har alt det du haft gang i formet dig lidt mere? Har du fået nye venner? Nye perspektiver på emner du var kørt fast i?
Du var først til at kommentere min opsamling, du var en vigtig debattør i vores forum...så midt i din tilstand af modstand var der medspil....måske er de to begreber forbundne. Jeg sidder på mit job og skal arbejde med begreberne nærhed og distance i forhold til E-læring. Måske har disse ord også relation til det at lære nyt. Bevægelser frem og tilbage, tæt på og langt fra. Handler modstand, mere om fænomenet om at turde slippe det "gamle" ..who knows. Nå men vi ses på den anden side .....af modul 1 ;-)
Jeg tror, du har ret, Steen. Jeg kan jo ikke lade være med at snuse rundt. Jeg bliver inspireret og dygtigere - så du har ret det er nok ikke modstand, men jeg skulle tankes op. Og efter dage med familien og alt det andet almindelige, "man" plejer at lave, er jeg fyldt med energi og mod på det her. Måske havde meta-refleksioner og dialoger ikke bundfældet sig, og jeg havde brug for en pause for at få "det hele" på plads i hovedet. Helt på plads kommer det nok aldrig - der vil hele tiden komme nye spørgsmål, nye perspektiver, nye vinkler, ny litteratur, nye mennesker, der vil "prikke" til mig. Og heldigvis for det, da! ;-)
SvarSlet